Til forsiden


Jeg er SCRUM ProductOwner i et it-firma i Ballerup og pendler med SAS frem og tilbage mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Onsdag arbejder jeg hjemme. Det er et arrangement som jeg er meget glad for og som jeg har tænkt mig at blive ved med så lang tid mit firma vil betale for det.

Min kone Bente er uddannet sygeplejerske og er netop blevet ansat på patienthotellet på Aalborg sygehus. Et job som er meget glad for.

Så har vi Jacob som er vores 8 årige søn. Han er vild med traktorspil (Især farmer simulator) og mener helt bestemt at han skal være landmand. Hans forældre håber dog at det er noget som ændrer sig.

Vi er alle tre glade for katte. Bente har haft kat siden hun var helt lille og kan slet ikke forestille sig at skulle undvære dem. Vi har 3 katte, som du kan se og læse mere om her.

I 2012 blev vi så campister, da vi købte en brugt campingvogn. Vi er meget glade for at campere og har mange planer for weekend ture og længere ferieture når sæsonen starter. Vi har et lille håb om at vi også kan begynde at campere om vinteren. Vi har investeret i udstyr til det, men har ikke prøvet det endnu.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Til forsiden  Til toppen af siden